Fysik/kemi
Det er viljen til at lære, der flytter dig!
Radioaktivitet
Jeg forventer at I selv har styr på strålingstyperne! Hvad de består af osv. Herunder kommer kort beskrivelse af hver type, men I skal selv have styr på typerne i forhold til isotopkort osv. (Se evt noterne fra timerne på viggo)
Alfa-stråling:
Består af to protoner og to neutroner. Det er altså en helium-kerne. Er den største af strålingstyperne og er derfor tung, men har ikke så stor rækkevidde (lastbil)
Beta-minus-stråling:
Består af en elektron. Neutron der forvandler sig til en proton. Er lille i fysisk forstand, så den har længere rækkevidde end alfa-partiklen.
Beta-plus-stråling:
Består af en positiv elektron (som vi kalder en positron). En proton forvandler sig til en neutron. Ellers gælder der det sammen om beta-plus og beta-minus.
Gamma-stråling:
Er energi - dvs det er bølger, der kommer ud af kernen. Energien (bølgen) følger ofte efter en alfa- eller betapartikel. Har stor rækkevidde, da den ikke har nogen fysisk volumen.
Strålingstypernes rækkevidde
Hvad stopper strålingstyperne
Skriv ned hvordan I har lavet forsøget.
Skriv Jeres resultater ned.
Lav en konklusion for hvor langt alfa, beta og gammastråling kan nå i luften.
Skriv ned hvordan I har lavet forsøget
Skriv Jeres resultater ned.
Lav en konklusion for hvad der stopper alfa, beta og gammastråling.
Forsøg
Halveringstid
Skriv ned hvordan I har lavet forsøget
Skriv Jeres resultater ned.
Lav en konklusion for hvad der stopper alfa, beta og gammastråling.
Introduktion til hvordan I laver forsøget:
-
Tænd computeren (programmet starter selv)
-
Vælg almindelig tælling
-
Sæt tiden til 10 sek.
-
Tryk på play pilen og I er klar
-
Sæt Jeres opstilling op.
-
Når I er klar kalder i på MK, der kommer og trykker væsken ud i jeres skål.
Når programmet tegner grafen for halveringskurven, vil den hoppe op og ned. Grafen bliver altså hakket, men vil med tiden tegne en halveringskurve.
Hakkeriet skyldes at det er en tilfældighed hvornår en kerne henfalder, vi kan altså ikke sige helt præcis hvornår en kerne henfalder, men vi har en ide ud fra halveringstiden.
- Nukleoner (teori)
- Nuklider (teori)
- Nuklidkortet (teori)
- Alfa-henfald (1) (teori)
- Alfa-henfald (2) (teori)
- Beta-henfald (teori)
- Positron-henfald (teori)
- Et stofs halveringstid (teori)
- Viten.no
- Vis rækkevidden for hver strålingstype (Egen journal)
- Vis hvad der stopper hver strålingstype (Egen journal)
- Halveringstid + indtegning af halveringskurve (Egen journal og længere nede på siden.)
Isotoper
Når man taler om stråling og raiaktivitet er det vigtigt at have styr på sin viden om atomet. Dvs. hvordan er atomet opbygget? Hvad består det af? osv.
Når man taler om radioaktivitet - så kigger man kun på kernen i atomet. Dvs. det er ændringen i protoner og neutroner, der er interessante.
Et isotop er en atomkerne! Men det er også beskrivelsen af at der findes flere forskellige atomkerne af samme grundstof. Dvs. der findes ikke kun et slags H-atom men flere forskellige slags. Det kan lade sig gøre hvis neutrontallet variere...
Jeg brugte i undervisningen et billede af sodavandsis - Der findes mange forskellige farver sodavandsis, men derfor er de stadig alle sammen sodavandsis.
Der findes altså forskellige Hydrogen-kerner, men derfor er det stadig alle sammen hydrogen. Det sammen gælder for helium, lithium osv.
Hvorfor opstår stråling
Strålingen opstår når der er ubalance i den energi, der holder kernen sammen. Altså når der er ubalance i det vi kalder kernekræfterne. Der er både kræfter der holder kernen sammen, men også kræfter der skubber protonerne og neutronerne fra hinanden. Når der ikke er balance mellem disse kræfter er kernen ustabil og vil derfor på et tidspunkt udsende stråling.
Strålingstyper
Halveringstid
Halveringstid beskriver hvor lang tid, der går før halvdelen af et stof er henfaldet.
Dvs. hvis man har 100 g af et bestemt isotop, så fortæller halveringstiden, hvor lang tid, der vil gå før vi har 50 g. tilbage.
Eks. har vi 100 g 226-Ra vil der gå 1600 år før vi har 50 g 226-Ra tilbage.
Det er vigtigt at huske på at de første 50 g ikke forsvinder ud i den blå luft. De er blevet til datterkerne, og vil evt henfalde videre hvis datterkernen ikke er stabil.
Vi kan tegne en halveringskurve ud fra halveringstiden, hvor vi har antal impulser(henfald) på y-aksen, og tiden hen af x-aksen.
